Forældre-repræsentanter


Skolens forventninger

  • Forældrene bakker op om skolens værdigrundlag
  • Forældrene bakker op om lærernes undervisning og elevernes læring
  • Forældrene bakker op om et godt sammenhold i klassen
  • Skolen kommunikerer åbent fx gennem skolens hjemmeside og nyhedsbreve
  • Alle forældre kan komme i kontakt med skolen eller klassens lærer, fx gennem den løbende konsultation på skolen, hvor der kan drøftes faglige og sociale spørgsmål omkring eleven eller undervisningen
  • Der vælges 2 klasserepræsentanter i hver klasse. Klasserepræsentanterne er talerør og bindeled mellem forældre og skolen, og har pligt til at tage klasserelaterede emner op med skolens ledelse og lærer Forældre kan også anmode en af klasserepræsentanterne om at være bisidder, når forældrene ønsker at indgå i en dialog med skolen
  • Forældrene vælger et aktivitetsudvalg i klassen. Klassens forældre afgør selv aktivitetsudvalgets størrelse og aktivitetsniveauet i klassen. Aktivitetsudvalget kan som udgangspunkt fx arrangere omkring 2 aktiviteter for klassen årligt og sikre den interne kommunikation i klassen gennem en klasseliste
  • Skolens ledelse har ansvaret for den daglige drift af skolen. Bestyrelsen har ansvaret for fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for skolen

 

Idé-banken

Ideer til aktiviteter i en klasse:

Med baggrund i hvad nuværende og tidligere klasser på skolen har haft af aktiviteter, har skolen udarbejdet en idébank til aktiviteter i en klasse. Aktiviteterne er ikke opdelt efter alder.

  • Sommerarrangementer for hele klassen, fx:
  • Køge Ås ved spejderhytten
  • Solgårdsparken i Strøby
  • Vallø Slotspark
  • Mosede Fort
  • Trylleskoven
  • Lellingeskoven


Andre arrangementer, fx:

  • Halloweenfest
  • Fastelavnsfest
  • Brætspilsaften
  • Køge Museum
  • Stevns Klint
  • Legejunglen
  • Biograftur
  • Fælles dag i Bon Bon Land
  • Skøjtetur til Hvidovre Skøjtehal
  • Minilejr med overnatning
  • Besøg Nationalmuseets børneafdeling

Overveje arrangementer for ”mødre” og ”fædre”.

Overveje arrangementer for hele årgangen på skolen.

Der findes mulighed for at låne skolen til arrangementer. Dette skal aftales med skolens kontor.